Nordnet har mere end 600.000 kunder i Danmark og er nærmest blevet synonym med investering. Men er det en god investeringsplatform?
Vi starter lige ud med det åbenlyse spørgsmål, hvad er Nordnet?
Hvad er Nordnet?
For at købe værdipapirer, hvad enten det er aktier, obligationer eller fonde, skal du have adgang til en børs.
Det er på børsen, at værdipapirerne købes og sælges.
For at få adgang til en børs, skal du igennem en børsmægler.
Nordnet er en børsmægler.
Din private bank er foruden at være bank, sikkert også en børsmægler, du kan købe værdipapirer igennem.
Nogle foretrækker at samle det hele i banken, selvom det oftest koster lidt mere.
Andre kan bedre lide at se sig om efter løsninger, der er billigere.
Nordnet er ofte valget for den anden gruppe.
Èn af grundene til Nordnets store popularitet er månedsopsparingen.
Gratis investeringsplan
Reklame

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Nordnets månedsopsparing
Nordnets månedsopsparing er ekstremt populær. En af årsagerne er nok, at det er meget enkelt og samtidigt gør tingene nemmere for dig.
Månedsopsparingen er i princippet bare en metode til at automatisere køb i fonde hver måned a la Dollar Cost Average.
Du opsætter månedsopsparingen ved at vælge et fast månedligt beløb, der skal investeres for.
Dernæst udvælger du op til fire fonde og så gælder det bare at sørge for, at der er penge på kontoen at købe for hver måned med en fast overførsel.
Med månedsopsparingen sparer du kurtage ved køb og holder derfor omkostningerne nede.
Månedsopsparingen er ikke en selvstændig kontotype, det er bare et værktøj til nemt og enkelt at investere måned efter måned.
En anden feature hos Nordnet er Nordnets indeksfonde.
Nordnets indeksfonde
Nordnets indeksfonde inkluderer syv forskellige fonde, der følger hvert deres indeks. Der er derfor lidt for enhver smag.
En indeksfond er en god måde at investere på, da du nemt spreder din risiko på mange aktier med ét køb, men samtidigt holder omkostningerne nede, hvilket er vigtigt for dit langsigtede afkast.
De syv Nordnet-fonde:
- Nordnet Danmark Indeks
- Nordnet Teknologi Indeks
- Nordnet USA Indeks
- Nordnet Global Indeks
- Nordnet Europa Indeks
- Nordnet Nye Markeder Indeks
- Nordnet Global Indeks 125
Vær opmærksom på, hvordan de hver især bliver beskattet. Det er ikke sikkert, at de passer til dit aktiedepot.
Til gengæld er de gode på en en slags børneopsparing i form af et aktiedepot til mindreårige.
Men Nordnet tilbyder også blandede fonde i form af Nordnet One.
Nordnet One
Nordnet One består af tre forskellige blandede fonde, der både indeholder aktier og obligationer.
Det er en smart løsning, fordi det gør det nemt for dig som investor at matche din risikoprofil med én fond, i stedet for, at du skal sammensætte flere forskellige fonde for at sørge for, at dine investeringer passer til din risikotolerance.
Der findes tre forskellige Nordnet One fonde:
- Nordnet One Forsigtig
- Nordnet One Balance
- Nordnet One Offensiv
Du kan godt kombinere Nordnet One fondene med en månedsopsparing og så bliver det ikke nemmere at være investor.
Endnu en gang skal du dog være opmærksom på skatten.
Det er de færreste, for hvem det giver mening at blive lagerbeskattet som kapitalindkomst på et aktiedepot.
Og så er der den nye dreng i klassen, livrenten.
Nordnets livrente
Nordnets livrente er nyeste skud på stammen i forhold til pensioner.
Du kan oprette eller flytte en eksisterende livrente til Nordnet, hvis altså det er muligt.
Mange livrenter findes på aktive arbejdsmarkedspensioner og dem må du ikke flytte.
Jeg selv har kæmpet med at flytte min livrente, da der er en række klausuler på den fra min tid som statsansat.
Det er lykkedes mig at flytte noget af livrenten, men det meste står fortsat hos et traditionelt pensionsselskab imod min vilje.
Foruden livrente, kan du også have en aldersopsparing eller en ratepension hos Nordnet.
Men, hvad med den helt store konkurrent, Saxo Bank.
Nordnet vs. Saxo Bank
Nordnet og Saxo Bank er de to store og mest populære platforme til at købe og sælge aktier hos i Danmark, hvis vi bevæger os væk fra bankerne.
Der er dog kommet et par nye konkurrenter til i form af Endavu og Pluto.markets.
Nordnet bliver af mange opfattet som mere brugervenlig og henvender sig mest til dem, der ønsker en nem og enkel måde at investere i fonde på.
Saxo Bank er mere til de investorer, der handler ofte og investerer i enkeltaktier.
Der er ikke nogen tvivl om, hvilken af de to strategier, jeg står på mål for.
Det giver ingen mening at forsøge at slå markedet ved at lede efter de næste vindere på aktiemarkedet.
Opsæt en simpel investering i passive indeksfonde og brug tiden på noget andet.
Derfor har jeg også mine investeringsdepoter samlet hos Nordnet.
Mine Nordnet depoter
Jeg har en række forskellige depoter hos Nordnet:
Personligt har jeg igennem årene været meget glad for at benytte månedsopsparingen, da jeg tjente nok til at investere måned efter måned.
Det er på den måde, det meste af min formue er bygget op over årene.
I dag er jeg private banking kunde hos Nordnet, da jeg har mere end 2 mio. kr. investeret på platformen, hvilket betyder, at jeg får lidt rabat på kurtage, når jeg handler.
Så for at svare på spørgsmålet indledningsvist.
Ja, Nordnet er en god investeringsplatform.
Hvad synes du om Nordnet?
Reklame
Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Nordens største kryptobørs (50 kr. i bonus)
Lendino – Nem ejendomsinvestering
Eesy – Billigt mobilabonnement uden bøvl
FindBank – Spar penge på din bank
FindForsikring – Spar penge på din forsikring
FindElpriser – Spar penge på din elregning
Få en mail når jeg udgiver nyt 👇

