Måneden der gik #68 marts 2022

Kalenderen har endnu engang passeret d. 1. og det betyder, at det er tid til en status.


Marts i tal

💵 Indtægter: 49.702 kr.
💸 Udgifter: 30.422 kr.
📉 Investering: 30.000 kr. + 1.000 kr. til bitcoins
💰 Porteføljen: 1.947.994 kr.

YouTube

Er du mere til YouTube, kan du se med her.

Skats årsopgørelse

Det har været den tid på året, hvor vi som danskere skal finde ud af, om vi har betalt for meget eller for lidt i skat.

Og lad os bare være ærlige, det er der jo ingen, der ved, om de har. Hverken om de har betalt for meget eller for lidt. For de aner ikke, hvad de skal betale.

Hvilket er grotesk.

Men et uhyrligt kompliceret system med takster, knækgrænser og tonsvis af mærkelige fradrag er åbenbart den bedste løsning, det politiske system kan finde på.

Sørgeligt. 😥

Jeg plejer at sætte beløbene lidt kunstigt højt på forskudsopgørelsen, fordi jeg synes, at det er væsentligt rarere pludseligt at få uventede indtægter fremfor uventede udgifter.

Men, jeg var godt klar over, at det nok gik den anden vej denne gang. Jeg havde tjent væsentligt mere i Frinans, end jeg havde troet jeg ville, da året startede.

Så for mig blev det til:

-7.723

Der stod penge på Frinans-kontoen, så ingen problem, men det er selvfølgelig sjovere at få penge tilbage.

Hjælp til skat

Lad os lige runde en anden ting, nu vi er ved skat. Jeg får naturligvis henvendelser omkring hjælp til udfyldelse af årsopgørelsen og især, når det gælder investering.

Her må jeg beklage, at jeg ikke kan hjælpe jer. Eller jo, det kan jeg faktisk godt, men det må jeg ikke. 🤔

Som jeg har fået det forklaret af en jurist på mit job, så er det skatterådgivning at hjælpe andre med at udfylde årsopgørelsen. Jeg må principielt gerne vise, hvordan jeg gør, men jeg må ikke svare dig på, hvordan du skal gøre.

Jeg kan derfor ikke lave en guide, der hedder “Investering og årsopgørelsen, sådan gør du”.

Er det fjollet, at man ikke må hjælpe andre? Ja. 🤡

Hvad med alle de andre bloggere og youtubere, der gør det alligevel? Jeg tvivler på, at de har sat sig ind i reglerne. Men det er også svært. Jeg har ikke kunnet finde dem noget sted.

Vi går videre til indtægterne.

Indtægter

Det har været en ret standard måned i forhold til indtægter. Indtægterne bestod af vores løn.

IndtægtBeløb
Løn49.702 kr.
Frinans0 kr.
Andet0 kr.
I alt49.702 kr.

Der er jo egentlig ikke så meget andet at sige om det. 🤷‍♂️

Vi går videre til udgifterne.

Udgifter

Lad os se på, hvordan udgifterne i praksis har fordelt sig i forhold til vores budget. Vi bruger de samme poster som i Luksusfælden, hvis det er en sammenligning, du kan bruge til noget.

KategoriBudgetUdgift
Bolig14.000 kr.14.632 kr.
Faste udgifter2.650 kr.2.465 kr.
Transport650 kr.2.181 kr.
Mad3.800 kr.5.707 kr.
Diverse5.500 kr.5.437 kr.
Forbrug i alt26.600 kr.30.422 kr.
Opsparing25.400 kr.31.000 kr.

Jeg har været i Århus, hvilket øger transportposten lidt og så har vi spist ude flere gange, hvilket har en stor effekt på madposten.

Nogle gange kommer der uventede fejringer, det er svært at planlægge. Det må vi lige vente til næste måned med at komme ind på.

Investering

I forhold til investeringerne har vi investeret de faste 30.000 kr. i aktier og købt Bitcoin for 1.000 kr.

For mig er Bitcoin jo ikke en investering, men det er måske lidt en teknikalitet i denne sammenhæng. De fremgår heller ikke af porteføljen herunder.

Frie midlerFeb. 2022Mar. 2022
Sparindex Globale Aktier1.597.428 kr.1.697.057 kr.
Sparindex Stabile Obligationer206.544 kr.204.713 kr.
Bitcoin XBTE12.903 kr.14.803 kr.
Norm Invest (Risiko 20)30.488 kr. 31.421 kr.
Samlet portefølje1.847.363 kr.1.947.994 kr.

Tager vi højde for de 30.000 kr. vi har investeret denne måned, steg porteføljen med 70.631 kr. svarende til +3.76%. 🚀

Endnu engang prøver vi et månedsafkast, der er større end min løn. Det føles lidt underligt.

Vi nærmer os også med hastige skridt en ret stor milepæl, de 2 millioner kr.

Det bliver sjovt, når vi skal fejre det. 🍾

Har du nogle spørgsmål? Så skriver du dem bare herunder.


Reklame

13 kommentarer til “Måneden der gik #68 marts 2022”

  1. Flyt til Somalia,så kan du få din lyst styret med hensyn til hvordan det er at leve i et land uden regler.

  2. MitYndlingstalErFire

    Hvordan kan du investere 30K, når du kun har 20K tilbage af indtægten efter udgifter?

    1. I så fald tages der fra kontoen. Når vi tjener mere end der skal til for at investere 30k, stiger beløbet på kontoen.

  3. Hej Sune,

    Der er vist lidt knas med den sidste tabel? Headerne er “Jan. 2022” og “Feb. 2022” – jeg går ud fra, at det skulle være “Feb. 2022” og “Mar. 2022” i stedet? Værdierne under “Jan. 2022” summer heller ikke op til det samlede beløb.

      1. Hej Sune,

        Det ser næsten rigtigt ud 😉 Jeg gætter på at “Samlet portefølje” for for februar skulle have være 1.847.363 kr.

        1. Jeg har simpelthen for travlt til at lave alt det her 🙃 Jeg må kigge ordentligt efter i weekenden, når jeg også får tid til at lave en video til det.

          Men tak for heads up.

  4. Hej Sune
    Som altid fed blog.

    Dengang du havde en tvunget arbejdsmarkedspension, regnede du så den med i din savings rate eller investeret beløb pr. måned? Som ansat i staten er det trods alt en stor ekstra del at spare op (17,1%), omend den er låst, udover investeringerne i frie midler.

    1. Hej,

      Nej det gjorde jeg ikke og gør det fortsat ikke. Den har ikke samme størrelse i dag, men lidt bliver der da sparet op til den mere officielle pension.

      Det kan ikke bruges direkte til at gå på pension før tid, derfor har jeg ikke talt det med.

      /Sune

      1. Det er ikke relevant i dit tilfælde, men pensioner kan altid udbetales 3 år før pensionsalderen. Og ældre pensioner (fra 2007 og tidligere) kan udbetales når man fylder 60 år.

  5. Hvad er dit opsparingsmål inden du vælger at gå på tidlig pension og hvor længe regner du med, at der går.

    1. Jeg har ikke et specifikt tal for nu, fordi jeg regner med at mine udgifter ændrer sig markant inden jeg trækker mig. Et hus og nogle børn ændrer nok lidt på regnestykket.

      Men sigtet er som 45-årig. I dag er jeg 35.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.