Måneden der gik #69 april 2022

Det har været d. 1. Maj og derfor er det tid til en update.


Marts i tal

💵 Indtægter: 70.320 kr.
💸 Udgifter: 26.883 kr.
📉 Investering: 30.000 kr. + 1.000 kr. til bitcoins
💰 Porteføljen: 1.926.231 kr.

Siden indeholder reklame i form af affiliatelinks til Spiir og NORD.investments og betalt reklame for Saxo Bank.

Jeg har ikke fået lavet så meget på bloggen og YouTube er mere eller mindre gået i stå det sidste stykke tid, da der er noget familie-relateret, der har fået min tid og opmærksomhed i stedet.

Det er ikke fordi, jeg er ved at stoppe og jeg skal nok vende tilbage, når jeg får mulighed for det.

YouTube

Indtægter

Indtægterne har været højere end normalt.

Jeg har overført en del fra Frinans for at polstre vores fælleskonto lidt.

Der er en del, der hver måned spørger, hvordan vi kan have højere udgifter end indtægter og det er jo altså fordi, vi ikke lever måned til måned.

Ikke lever paycheck to paycheck.

Vi har en fælles konto, hvor vores løn går ind og som vi betaler regninger og investerer fra. Nogle måneder vokser kontoen og andre måneder skrumper den.

Denne måned er den vokset.

IndtægtBeløb
Løn49.702 kr.
Frinans20.000 kr.
Andet612 kr.
I alt70.320 kr.

Det giver selvfølgelig et pænt boost med en overførsel på 20.000 kr. De 612 kr. er penge tilbage i skat.

Vi rykker videre til udgifterne.

Udgifter

Det blev til en måned, hvor vi ramte meget tæt på budgettet.

KategoriBudgetUdgift
Bolig14.000 kr.14.308 kr.
Faste udgifter2.650 kr.3.122 kr.
Transport650 kr.2.133 kr.
Mad3.800 kr.2.409 kr.
Diverse5.500 kr.4.911 kr.
Forbrug i alt26.600 kr.26.883 kr.
Opsparing25.400 kr.31.000 kr.

Der skulle betales for internet, hvilket sker for 3 måneder af gangen og derfor var de faste udgifter lidt højere.

Jeg har været en del i Århus, hvilket afspejles i transportomkostninger.

Vi spiste mindre ude og mindre take away bortset fra et restaurantbesøg, som dog blev betalt med et gavekort fra vores bryllup. Derfor har vi brugt langt mindre på madposten.

Husk, at hvis du også gerne vil have lidt styr på budgettet, men ikke gider holde orden i excel-arket selv, kan du bruge Spiir i stedet. 📱

Det var udgifterne, lad os se på investeringerne.

Investering

Marts var en god måned på aktiemarkedet, det samme kan ikke siges om april.

Frie midlerMar. 2022Apr. 2022
Sparindex Globale Aktier1.697.057 kr.1.680.218 kr.
Sparindex Stabile Obligationer204.713 kr.202.424 kr.
Bitcoin XBTE14.803 kr.12.969 kr.
NORD.investments (Risiko 20)31.421 kr. 30.620 kr.
Samlet portefølje1.947.994 kr.1.926.231 kr.

Tager vi højde for de 30.000 kr. vi har investeret denne måned, faldt porteføljen med 51.763 kr. svarende til -2.62%. 📉

Så endnu en gang bevægede vi os væk fra milepælen på de 2 millioner kr.

Investering er et marathon og ikke et sprint.

Hvis ikke du er interesseret i stå for investeringerne selv, så start med en gratis investeringsplan fra NORD.investments og se, om det er noget for dig.

Nu vi er ved investeringer, er der jo også muligheden for at handle kryptovalutaer, hvilket jeg ikke selv gør mig i. Jeg nøjes med Bitcoin.

Vi må se, hvilken retning maj kommer til at tage.

Reklame
🚀 NORD.investments – Få en gratis investeringsplan
⚡️ GoSwitch – Billig el
🤕 Findforsikring – Billig forsikring
🏡 Kameo – Dansk crowdlending-platform
📖 BookBeat – Over 500.000 e- og lydbøger
📱 Greentel – Billigt mobilabonnement
👨‍💻 Fastspeed – Billigt internet
🏦 MyBanker – Hjælp til det bedste boliglån
💰 Firi – Nordens største kryptobørs

14 kommentarer til “Måneden der gik #69 april 2022”

  1. Hej Sune. Hvor stor en kontant opsparing/buffer kører I med? Eller anses du jeres obligationsbeholdning som kontant opsparing/buffer.
    Mvh. Mikkel

    1. Hej Mikkel,

      Vi kører ikke med noget fast beløb, da vi også har en ret pæn opsparing til en bolig. Så vi har egentlig rigeligt med opsparing. Men jeg kan nok bedst lide, at der står minimum 20.000 kr. på vores fælles konto.

      /Sune

  2. Jesper Larsen

    Tak for en spændende blog som er meget inspirerende! Hvordan forholder du dig til en potentielt kommende krise? Jeg er klar over at din strategi er langsigtet, at markedet i gennemsnit stiger over tid osv, men er der slet ingen ide i at hoppe ud af markedet i kortere perioder for at ride stormen af? Der er selvfølgelig risiko for at man tager fejl og går glip af en gevinst, men hvad hvis vi ser ind i en flerårig recession?

    1. Hej Jesper,

      “Hvordan forholder du dig til en potentielt kommende krise?”

      Fuldstændig roligt.

      “Jeg er klar over at din strategi er langsigtet, at markedet i gennemsnit stiger over tid osv, men er der slet ingen ide i at hoppe ud af markedet i kortere perioder for at ride stormen af?”

      Nej, for du kan ikke forudsige, hvornår stormen kommer. Du kan derfor i bedste fald reagere, når det er sket, hvilket betyder, at du sælger, når markedet er faldet. Desuden er der omkostninger forbundet med at sælge og købe sig ind igen. Omkostninger stjæler af afkastet.

      “Der er selvfølgelig risiko for at man tager fejl og går glip af en gevinst, men hvad hvis vi ser ind i en flerårig recession?”

      Det vil du aldrig kunne vide på forhånd, om vi gør. Den slags kan kun ses i bakspejlet.

      /Sune

  3. Louise Stub Hansen

    Hej Sune

    Jeg har med stor interesse hørt en hel del af dine indlæg i Mortens podcast “Alt om penge” og Adfærd”, og derfra fundet vej til Frinans og både set dit 1½ times youtube kursus om simpel investering og bestilt din bog.
    Du har vækket min interesse for investeringer. Hver gang jeg tidligere har overvejet det, har jeg opgivet igen, fordi jeg synes det er en jungle, som jeg ikke forstår mig nok på. Men efter at have læst dine indlæg, har jeg besluttet mig for at kaste mig ud i det. (Og ærgrer mig lidt over at jeg ikke gjorde det for 20 år siden).

    Vi har 300.000 kr. i frie midler stående på en konti uden renter. Jeg vil gerne investere de 200.000 kr., men strander lidt med følgende spørgsmål:

    1. Vi har et realkreditlån på ca. 1,6 mio. kr. i fastforrentet 0,5 pct. (og 0,27 pct. bidrag) med 14 års restløbetid (pt. er kursen 88,4). Min mand mener at vi bør betale dette lån ud (ekstraordinær afdrag) inden vi begiver os ud i at investere. Men har jeg ikke ret i, at eftersom vi ikke står og skal bruge pengene (beholder 100.000 kr. på kontoren til uforudsete udgifter mv) og dermed har lang tidshorisont, så er det langt mere rentabelt at investere de 200.000 kr. fremfor at betale ekstraordinært af på vores billige lån? (Vi har et pænt rådighedsbeløb og mulighed for god løbende opsparing og god friværdi i huset, så vi har god luft til at kunne påtage os en øget risiko).

    2. Du nævner i dit youtube indlæg om simpel investering, at du ikke vil bruge tid på at forklare om aktiesparekonto, da det er tilnærmelsesvist ligegyldigt. Men hvorfor det? Hvis vi vil investere 200.000 kr. svarer det vel til, at min mand og jeg kan oprette en aktiesparekonto hver på 100.000 kr. og dermed spare 10 pct. i skat (17 pct. beskatning i stedet for 27 pct.). Kan det ikke godt svare sig? Eller er der en begrundelse for ikke at gøre det?

    3. Jeg har kig på Nordnets månedsopsparing efter dine (og andres) anbefalinger. Men kan man bruge den fra en aktiesparekonto, eller er det to helt forskellige ting? (Har du evt. skrevet eller fortalt noget om aktiesparekonto et sted, eller kan anbefale et andet sted at læse mere om det)?

    4. Hvis vi skal investere 200.000 kr., er det så bedst med en løbende investering, som fx at dele det op i at investere (købe for) 10.000 kr om måneden hver måned de næste 20 måneder (som du jo anbefaler for at sikre at man køber på forskellige tidspunkter). Eller når nu de bare står på kontoen og venter uden afkast, kan det så bedre svare sig at investere hele beløbet på én gang?

    Beklager de mange spørgsmål, men håber at du har tid til at give et par korte svar på et tidspunkt.
    Tusind tak fordi du deler ud af din viden. Det er super inspirerende og jeg ville som sagt bare ønske, at jeg havde hørt om FIRE og interesseret mig for investeringsverdenen langt tidligere. Du formår at simplificere, konkretisere og eksemplificere det så meget, at det bliver overskueligt og interessant at lytte og læse med. Tusind tak for det 🙂

    Mvh Louise

    1. Hej Louise,

      1. Med den måde du spørger på, bliver det meget et spørgsmål over imod privatøkonomisk rådgivning. Det er heller ikke et ja/nej spørgsmål. Det kommer jo an på jer, jeres risikoprofil osv.

      Det jeg kan sige er, at det faktisk indebærer en del risiko at binde alt ens formue i mursten. Principielt er det et udtryk for diversificering at sætte nogle af pengene i aktier, så man spreder sig på flere forskellige aktivklasser.

      Det at binde pengene i mursten gør også, at det bliver sværere at realisere dem. Og blandt andet derfor er det ikke et enkelt spørgsmål. Skal de sættes i noget, der sænker udgifterne, men bindes mere eller skal de sættes i aktier, som gør, at de lettere kan realiseres? Det spørgsmål kan jeg ikke besvare for dig.

      2. Da jeg skrev bogen og lavede videoen fandtes aktiesparekontoen ikke hos Nordnet. Set i lyset af, at formålet var at holde tingene simple, syntes jeg, at det var vigtigere at holde tingene på én platform fremfor at skulle have konti flere steder. Derudover er aktiesparekontoen lagerbeskattet og det synes jeg bestemt ikke er simpelt. Så skal pengene til skat findes andetsteds hvert år.

      Præmisen er, at det skal være simpelt og det mener jeg ikke, at aktiesparekontoen er.

      Men det er korrekt, at du betaler mindre i skat og det er selvfølgelig en fordel.

      3. Månedsopsparingen er ikke tilgængelig på en aktiesparekonto. Men du har fundet indlægget, kan jeg se 😊

      4. Jeg kopierer lige svaret fra dit spørgsmål til aktiesparekontoindlægget:

      Det er ikke et ja/nej spørgsmål. Baseret på historisk empirisk data, har man fået det bedste afkast 2/3 af tiden ved at investere en pose penge på én gang og 1/3 af tiden ved at dele den op i mindre dele. Når det at dele den op i mindre dele har en berettigelse skyldes det, at man sænker risikoen på den måde. For nogle er det vigtigste at kigge i excel-arket og gøre det, der giver den bedste mulighed for det bedste afkast. For andre er det vigtigere at styre risikoen lidt.

      Derfor findes der ikke ét klart svar på, hvad der er bedst.

      Læs eventuelt mere her: https://www.frinans.dk/dollar-cost-average/

      Og mange tak! 😊

      /Sune

    2. Hej. Ville bare kommentere i forhold til ekstraordinært afdrag på realkreditlån, det er som jeg ser det ret fordelagtigt og sikkert. Vi gjorde det selv for nylig, dog desværre inden kurserne var faldet så meget som de er nu. Koster 750 kr i gebyr, og hvis du vil nedbringe med 200000 til den kurs du skriver, skal I kun af med 177200 + 750 kr (ca, afhængigt af dagskurser mm) så der tager man en sikker gevinst her og nu. OG dertil kan man så lægge sparede renter i restløbetiden. En fordel som ikke er så kendt, men som vores bankmand viderebragte er, at når man nedbringer realkreditlån med mere en 10%, har man ret til at kræve genberegning af bidragssatsen ud fra nuværende boligvurdering. Så hvis man har en bidragssats baseret på 80 procent belåning (hvis det ikke har været omlagt for nyligt), kan man måske få den ned på 60 eller 40 procent belåning, og det kan give en mærkbar besparelse både årligt og især over lang løbetid. Mvh. Jonas

  4. DCA betyder i min optik, at man ikke skal gemme på sine penge og købe ind i store klumper på “rigtige” tidspunkter, men at man skal købe lidt ad gangen hele tiden. Har man allerede en stor bunke penge, er det ikke DCA efter min mening at fordele køb over en lang periode. Pengene skal ud og arbejde, når de er der.

  5. Hej Sune,

    Nu har jeg læst, at du er ret låst, når det kommer til din egen pension og dine muligheder herom. I tilfældet af, at du ikke var, så har jeg lidt spørgsmål til dette.

    Jeg bestemmer selv min månedlige indbetaling, og kan sætte den i 0, hvis jeg føler for det – Melde mig ud. En således frivillig ordning. Hidtil har jeg grebet det an på den måde, at min indbetalingsprocent er sat efter at jeg gerne vil holde mig under grænsen for topskat – Så jeg indbetaler i dag 20%, hvor jeg så herudover har min egen månedsopsparing ved siden af via nordnet.

    Jeg er blevet mere og mere opmærksom på de månedlige omkostninger, som jeg syntes er for høje, og har i den forbindelse overvejet at flytte min pension til Nordnet og fortsætte samme indbetaling mønster.

    En anden mulighed, kunne være, at jeg valgte ikke at indbetale på pension, men fik hele min løn udbetalt, betalte topskat og så investerede det højere via min månedsopsparing.

    – Hvad tænker du om ovenstående?

    Bh

  6. Hej Sune,

    Nu har jeg læst, at du er ret låst, når det kommer til din egen pension og dine muligheder herom. I tilfældet af, at du ikke var, så har jeg lidt spørgsmål til dette.

    Jeg bestemmer selv min månedlige indbetaling, og kan sætte den i 0, hvis jeg føler for det – Melde mig ud. En således frivillig ordning. Hidtil har jeg grebet det an på den måde, at min indbetalingsprocent er sat efter at jeg gerne vil holde mig under grænsen for topskat – Så jeg indbetaler i dag 20%, hvor jeg så herudover har min egen månedsopsparing ved siden af via nordnet.

    Jeg er blevet mere og mere opmærksom på de månedlige omkostninger, som jeg syntes er for høje, og har i den forbindelse overvejet at flytte min pension til Nordnet og fortsætte samme indbetaling mønster.

    En anden mulighed, kunne være, at jeg valgte ikke at indbetale på pension, men fik min løn udbetalt, betalte topskat og så investerede det mere privat via min månedsopsparing.

    – Hvad tænker du om ovenstående? Hvad er din generelle holdning til pension? og de skattemæssige fordele der er ved det?

    1. Hej M,

      Jeg tænker, at kommer an på, hvad dit mål er.

      Personligt er jeg mindre interesseret i en traditionel pension fordi jeg… ikke stræber efter at gå på traditionel pension.

      Skattemæssigt er det naturligvis mest fordelagtigt at indbetale på pensionen. Du kan trække det fra og skatteprocenten er lavere.

      Men i virkeligheden handler det jo om, hvad pengene skal bruges til. Skal de bruges til at gå på tidlig pension som 40-årig, er det jo lige meget, om det skattemæssigt er smartest med en klassisk pension, for den er låst og kan ikke bruges til formålet.

      Så mit råd vil være, først at tænke i formål med pengene og derefter at vælge den løsning, der passer til formålet. Det er meget simplere at forholde sig til end alle de mange kringlede og mærkelige regler.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.