5 scenarier for aktierne i 2021-22

Fem scenarier for aktierne i 2021-22

Fem scenarier for aktierne i 2021-22 er overskriften på en artikel af Lau Svenssen. De scenarier skal vi blive klogere på i dagens indlæg.

Lau Svenssen har skrevet et rigtig interessant indlæg på Euroinvestor og i stedet for bare at linke til det på de sociale medier, så tænkte jeg, at det kunne være meget sjovt lige at give det et par ord med på vejen.

Du kan læse det oprindelige indlæg her:

Overskriften siger egentlig det meste og så alligevel ikke. Personligt er jeg ret ligeglad med at prøve at forudsige, hvad der vil ske.

Det er der ikke nogle, der kan.

Det ændrer ikke på investeringsstrategien.

Det interessante for mig er at prøve at forstå, hvad der sker. Ren og skær nysgerrighed på, hvordan verden fungerer.

Her er der nogle ret fine indsigter gemt i indlægget og nogle af tingene har jeg nogle ret klare holdninger til.

Lad os se på det.

🎬 YouTube

🎡 Blød sektorrotation

Den seneste tid har tech-sektoren tabt pusten lidt og pengene er bevæget sig mod andre del af aktiemarkedet.

  • Det kaldes også for en sektorrotation og er ret normalt.

Jeg ser altid den slags større bevægelser for mig i yin og yang. Over tid flyder en stor del af pengene i én retning og derefter kommer der på et tidspunkt en modreaktion.

I mit hoved virker det ret naturligt.

Ofte fremstilles sektorrotation sådan her.

Sektorrotation

Det ene scenarie Lau skitserer, er derfor bare en blød fortsættelse i den retning.

Det næste er noget vildere.

🎢 Hurtig sektorrotation

Det andet scenarie er grundlæggende samme historie som i det første bare meget voldsommere.

  • Der er stadig tale om en sektorrotation, men en hurtigere og vildere en af slagsen.

En flugt væk fra én sektor kan hurtigt sprede sig og blive til et decideret krak. Måske en finanskrise. Når der sker den slags voldsomme ting, har det det med at skabe panik og den slags spreder sig ofte.

Et krak i én sektor vil på den måde få vidtrækkende konsekvenser. Sådan lidt af a korthuset der kollapser.

Markedscrash

Det er aldrig til at vide, hvordan den slags forløber. Sidst vi havde en stor krise på markederne greb politikerne og centralbankerne verden over ind med at redde store dele af finanssektoren og presse renten så langt ned, at den endte med at blive negativ.

Der er mange økonomibøger, der har skullet skrives om siden finanskrisen. Ingen af dem indeholdt muligheden for negative renter.

Det bringer os direkte videre til det næste scenarie.

💸 Lave renter og stigende inflation

Renten beskrives ofte som værende prisen på penge. Er renten lav er prisen på penge lav. Det er ganske enkelt billigt at låne.

Det har også en effekt på priserne på aktiver. Her skriver Lau:

Gratis penge er brændstoffet, som har skabt de enorme formuegevinster og grundlag for All Time High priser på aktier, fast ejendom og alt muligt andet. 

Lau Svenssen

Hvis det i høj grad er den lave rente og dermed en lav pris på penge, der står bag værdistigningerne de seneste mange år, så er det oplagt, at en modsatrettet trend er at frygte.

  • Noget der fylder rigtig meget i finansmedierne i øjeblikket, er derfor frygten for stigende inflation.

Måden centralbankerne prøver at styre inflationen er med renten. Med en lav rente er det billigt at låne, hvilket flere gør og i teorien derfor skulle være med til at sætte gang i hjulene. Det skaber derfor lidt kunstigt en større efterspørgsel på varer og services og derfor også inflation.

Teoretisk.

Gældscyklussen

Et af de store mysterier de sidste mange år har været, hvorfor inflationen ikke har været højere. Det har næsten været umuligt at drive den op mod de magiske 2%, som de fleste centralbanker i verden har besluttet sig for er målet.

Måske det kunne have noget at gøre med, hvordan vi måler inflationen? Måske er den der og endda i meget hej grad, den er bare ikke til stede, dér hvor vi måler den. Måske har pengene i stor stil fundet vej til dårligt drevne virksomheder, aktier, ejendom og alverdens andre goder.

Men hvad ved jeg, jeg er jo ikke økonom.

  • Stiger inflationen er tricket at hæve renten.

Det er det, der er frygten. Hæves renten har det en dæmpende effekt på økonomien og derfor også en dæmpende effekt på aktiemarkedet.

🕵️‍♂️ Central styring af økonomien

Det her med, hvordan centrale aktører prøver at styre økonomien er noget af det, der interesserer mig mest. Det er også her, at min store interesse for Bitcoin har sit udspring. Er du interesseret i at forstå det bedre, så kan jeg varmt anbefale How The Economic Machine Works by Ray Dalio:

For mig at se, er regningen for finanskrisen kunstigt blevet skubbet fremad med de ekstremt lave renter. Den hober sig op og på et eller andet tidspunkt, skal den betales eller slettes, hvilket i nogen grad nok bare betyder, at starte forfra på en eller anden måde.

Nu kommer der så en ny regning, men denne gang kan vi ikke bare sænke renterne, for de er allerede meget lave og stiger inflationen er centralbankerne måske nødt til at foretage sig noget, der gør situationen værre.

Lad os se på den nye regning.

🧾 Corona-regningen

Der er ikke rigtig nogen ved uden om, at de fleste stater i verden har prøvet at holde hånden under økonomien i løbet af hele Corona-forløbet.

Jeg vil ikke skrive en helt masse om, hvad jeg synes om den slags som et meget liberalt tænkende menneske. Men det har været dyrt.

Rigtigt dyrt.

Coronaregningen bliver dyr

Statsgælden var i forvejen meget høj rundt omkring i verden og den er bare blevet endnu større.

Jeg læser, ser og hører mange steder, at det ikke er et problem. Staten kan jo bare printe nogle flere penge at betale regningen med. Eller endnu vildere, bare lade være med at betale.

  • Modern Monetary Theory, MMT, er i stor stil på vej frem og det skræmmer mig ret meget.

Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig en verden, hvor det at tilbagebetale en gæld er ligegyldigt. Hvor behovet for penge kan løses ved bare at printe flere.

Det kan kun gå galt.

💰 Regningen skal betales

Der er en regning og den skal betales. Der er kun 3 måder det kan gøres.

  1. Hæve skatten
  2. Tage penge andetsteds fra
  3. Inflation

Enten så kan skatterne hæves, så indtægterne kan bruges til at betale af på gælden.

Ikke rart.

Ellers så kan pengene tages et andet sted fra. Ringere velfærd og færre varme hænder.

Ikke populært.

Sådan bruges skattekronerne

Eller også kan vi lade inflationen æde regningen ved at udvande værdien af pengene. Det er en form for indirekte skat, da værdien af alt opsparing udvandes over tid.

Heller ikke rart.

Personligt tror jeg mest på, at dør nummer 3 bliver den mest populære politiske løsning. Det meste af befolkningen har alligevel ikke nogen forståelse for inflation og det er det nemmeste scenarie at bortforklare og skyde skylden på andre eller omstændighederne.

🔥 Politisk omvæltning

Nedlukninger, lovbrud fra statens side og blind famlen frem har kendetegnet ikke bare vores eget lille land, men rigtig mange rundt om i verden her under Corona-krisen.

Nogle synes, at det har været en nødvendighed.

Andre er på oprørets rand.

Politisk omvæltning

Jeg vil ikke gøre mig til dommer for den slags, blot påpege, at der er mange mennesker rundt om i verden, der i dén grad lader til at have fået nok.

Utilfredsheden var der også før Corona, så måske det bare er brænde på bålet.

Nu er vi generelt for magelige til at lave revolution her til lands, men der er andre steder i verden, også tæt på os, hvor høtyvende og faklerne står klar.

Vi har dog også set tendenserne her til lands med Men In Black, MIB, og diverse demonstrationer.

Spørgsmålet er lidt om konkurser, stigende priser, mangel på jobs og alt muligt andet, der kan komme i kølvandet på en økonomis krise som i nogen grad, kan tilskrives et politisk valg om nedlukning, vil puste til ilden?

🥖 panem et circenses

Jeg tror, at der er fuld plade på brød og cirkus fra det politiske segment fremover.

Bread and circuses” (or bread and games; from Latin: panem et circenses) is a metonymic phrase referring to superficial appeasement.

In a political context, the phrase means to generate public approval, not by excellence in public service or public policy, but by diversion, distraction or by satisfying the most immediate or base requirements of a populace.

Juvenal, who originated the phrase, used it to decry the “selfishness” of common people and their neglect of wider concerns. The phrase implies a population’s erosion or ignorance of civic duty as a priority.

Kilde: Wikipedia

Masser af vild med dans, bagedyster og x-faktor.

Jeg ved ikke, om det kun er mig, men jeg morede mig lidt over, sådan i tragikomisk forstand, hvordan hjemmebag a la grydebrød og Tiger King fyldte så meget under den første lockdown.

Fuld skrue på vilde løfter om alt det befolkningen, kan få i gaver fra det politiske. Det bliver muligvis et scenarie, der overgår sig selv de kommende år.

Skræmmende.

🙋‍♂️ Hvad gør du Sune?

Det korte af det lange er, at jeg ikke rigtig gør noget. Eller i hvert fald ikke gør noget anderledes.

Vi investerer stadig fast hver måned efter foreskrifterne for simpel investering. Jeg prøver ikke at time noget som helst her.

Vi har stadig en opsparing til en mulig fremtidig udbetaling til et hus stående i banken. Det har vi, da det ikke giver nogen mening at investere penge med en kort tidshorisont. I så fald er det ikke investering, men spekulation.

Vi køber stadig en lille portion Bitcoin hver måned og lægger på den måde en smule til opsparingen her hver måned. Bitcoin er vel i princippet min måde at hedge eller forsikre mig imod inflation.

Så overordnet set har vi sørget for at sammensætte vores økonomi og investeringer på en måde der gør, at de passer til os uanset, hvad der måtte ske af ting ude i verden.

Det eneste der mangler, er et lille stykke land et eller andet sted, der er vores eget.

🤷‍♂️ Konklusion

Det var et kig på de 5 scenarier Lau Svenssen opstillede.

  • Blød sektorrotation
  • Hurtig sektorrotation
  • Lave renter og stigende inflation
  • Corona-regningen
  • Politisk omvæltning

Samt mine tanker om noget af det. Jeg gør mig ikke i at forudse, hvad der kommer til at ske, så jeg vil ikke pege på, hvad jeg tror.

Jeg ved ikke engang, om jeg egentlig rigtig tror mere på det ene fremfor det andet.

Men jeg er mest bekymret for nr. 3 og 4.

Overordnet set har den slags scenarier ikke nogen indflydelse på vores strategi, da den netop er lagt efter at skulle kunne tage højde for, at verden er kompleks og til tider smider en kæp i hjulet.

Hvad tænker du om scenarierne?

Reklamelink

  • 💸 Tax Helper – Få penge tilbage i skat på kun 15 min.
  • 💡 GoSwitch – Spar penge på din elregning
  • 🤖 NORD.investments – Simpel investeringsrobot
  • 👷‍♂️ Findforsikring – Spar penge på dine forsikringer
  • 💵 Coinbase – Simpel app til Bitcoins. Få 10$ i Bitcoin.
  • 🏡 Kameo – Dansk platform til ejendomsinvestering

2 kommentarer til “Fem scenarier for aktierne i 2021-22”

  1. Jeg elsker de referencer du har til de mere filosofiske emner! I dette indlæg “brød og cirkus”.

    Brød og cirkus anvendes i øvrigt ikke kun af statsmagten, men også på arbejdspladser. Jeg har især har været frustreret over arbejdsgiveres tro på, at en frugtkurv eller en sommerfest har kunne pacificere os “lønslaver”, så vi holdt vores kæft omkring de åndsvage ting, der foregik, og de dårlige vilkår, som var vil stede.

    Jeg har været på en arbejdsplads, hvor ledelsen fik en virkelig dårlige evaluering, og deres svar var, at give medarbejderne en gokart-tur. Ikke et ord om det daglige arbejde, som folk var ved at gå ned med stress over!

    1. Hej Peter,

      Jeg er glad for, at der bliver lagt mærke til det. Jeg synes også selv den del er ret sjov.

      Jeg havde ikke tænkt på arbejdspladser i den her kontekst, men det har du da fuldstændig ret i.

      Jeg plejer bare at kalde den slags ting for kontormassage.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.