Finanskriser er skræmmende og effekten af dem kan være ødelæggende. Dette er en guide til, hvordan du overlever dem.
Finanskriser kan have voldsomme konsekvenser både for samfundet og den enkelte, men, hvis du generelt er i stand til at leve under evne og du tænker dig om, er der ikke noget at frygte. Er du tidligt på rejsen mod økonomisk uafhængighed og derfor relativt ny investor, er en finanskrise en gavebod, du ikke må lade gå til spilde.
Finanskriser er uforudsigelige
Uforudsigelighed er en svær størrelse. Det er uforudsigeligt, hvornår der kommer en finansiel krise næste gang, men det er ikke uforudsigeligt, at det gør der.
Vi som mennesker kan ikke så godt lide uforudsigelighed og derfor har vi det med i retrospekt at sammensætte historier der gør, at det jo var tydeligt, hvorfor der kom en finanskrise. Den var jo slet ikke så uforudsigelig. Det føles trygt og rart, for så kan vi gå tilbage til hverdagen og ikke længere bekymre os om den slags. Nu har vi jo klaret det og så sker det ikke igen.
Det er bare ikke virkeligeheden.
Finanskriser kommer og går, dét er en del af virkeligheden. En anden del af virkeligheden er, at de er relativt uforudsigelige. Vi kan ikke analysere os frem til, hvornår de indtræffer eller i hvilken form. Vi kan heller ikke forudsige, hvor længe de strækker sig i tid eller indflydelse på et globalt tæt vævet finansielt system.
Den slags uforudsigelighed kan vi som mennesker ikke så godt lide og vi har det lidt med at agere som en struds.
Den kollektive hukommelse
Menneskets hukommelse er notorisk kort. Det står ikke lige så galt til som med guldfisk, men det kan stadig være slemt. Specielt, hvis vi kigger på samfundet som hele og ikke den enkelte. Var du en af dem, der mistede dit job på baggrund af finanskrisen i 2008, så har du helt givet et væsentligt andet syn på finanskriser, end en der pt. er studerende.
Den kollektive hukommelse er summen af borgernes hukommelse og den er der altså ret stor forskel på.
Hukommelse har det også med at være ret anekdotisk anlagt. Den baserer sig mere på følelser og mindre på fakta. Det gør, at vi godt kan tillade os at tvivle lidt på, om det vi husker nu også er helt korrekt.
Hukommelsen er en vigtig del af erkendelsen og dermed, hvordan vi handler. Hvis vi kollektivt har det med at glemme finanskriser, så agerer vi samlet set ikke som om, at der er en ny på vej.
Vi sparer ikke op, så vi kan klare os, hvis vi mister jobbet.
Vi bliver afhængige af et højt forbrug, som er svært at skrue ned for, fra den ene dag til den anden.
Vi køber store og dyre huse, som vi ikke kan betale for, når krisen indtræffer.
Reklame
Under finanskriser falder aktiver i værdi
Der er mange der spørger til, hvad man skal investere i, hvis der kommer en krise. I finansjargon hedder det, hvilket aktiv klarer sig godt i kriser? Svaret er lidt ubehageligt:
- Det er der ikke nogle, der gør
Der er selvfølgelig forskel på, hvordan forskellige aktiver og aktivklasser klarer sig, men bredt set, så falder aktiverne i værdi, når der er en finanskrise.
Forklaringen er faktisk ret simpel, der er brug for penge, likviditet.
Det er også derfor, at det ofte siges, at cash is king, når en ny finanskrise indtræffer.
Det der bredt sket sker under en krise er, at folk bliver bevidste om ikke at bruge så mange penge eller at de slet og ret ikke er i stand til det, hvis de mister deres arbejde. Derfor får de brug for at sælge ud af aktiverne for at få penge til regningerne.
Virksomhederne tjener mindre og kan enten skære på omkostningerne, hvoraf medarbejdere er en stor del, eller de kan optage lån. Lån skal betales tilbage og går indtjeningen til det i stedet for investering eller udvidelse, eksempelvis med flere medarbejdere, så kan virksomheden gå lidt i stå.
Grundene bag og de dybere omstændigheder er ikke så vigtige for forståelsen i dette indlæg. Det vigtige du skal tage med dig i den her sammenhæng er, at aktiverne falder i værdi. Det gælder dine aktier, dine obligationer og givetvis også din bolig, hvis ellers krisen er lang nok. Er det kortvarigt fryser boligmarkedet, færre sælger deres bolig, hvilket vil sige at udbuddet falder og derved holdes prisen oppe.
Hvad skal du gøre før en finanskrise
Langt de fleste mennesker er tryghedsnarkomaner og begivenheder der er uforudsigelige, passer ikke godt sammen hermed. Det har indflydelse på, hvordan vi kollektivt set forbereder os på finanskriser.
Synes du også, at det var underligt i starten af Coronakrisen, at alle virksomhederne nærmest var ved at gå konkurs efter én måned med lav omsætning? De var ikke forberedte på en krise. De havde ikke en god opsparing eller plan for, hvad de skulle gøre. Til deres held valgte politikerne så at give dem mulighed for at få fingre i en stor bunke penge. Penge du som borger betaler.
Men tør du lægge an på, at du bliver reddet på samme måde?
Det du skal inden krisen indtræffer, er at have en plan. Er I en familie på 2 voksne og 2 børn så overvej, om I ville kunne klare jer på én indkomst. Sæt nu, at en af jer mistede jobbet. Ville I så kunne blive boende og leve det liv I lever nu? Ville I blive tvunget til at sælge huset, måske endda billigt, fordi I ikke har råd til at bo der?
Sørg for at leve under evne.
Det betyder, at du kan klare dig for en markant lavere indtægt end du har i dag. Det betyder også, at du kan spare op, så der er en krigskasse, hvis du skulle få brug for det.
Finanskriser ikke lig med markedstiming
Det betyder ikke, at det giver mening at spare op i håbet om at købe aktiverne billigt, når der kommer en finanskrise.
Jeg forstår godt logikken bag den tanke. Når kurven og økonomien går opad, så sparer du op. Når alle andre så går på røven, så investerer du. Problemet er bare, at du kan komme til at vente meget længe og du risikerer, at bunden på kurven for krisen er højere, end da du satte dig for at spare op.
Mig bekendt er der ingen undersøgelser, der peger på, at det giver mening at spare op i håbet om at kunne time markedet under en krise. Infografikken fra Dollar Cost Average gælder stadig. (klik for høj opløsning)
Så spar op, så der er nogle penge at leve for, hvis det hele skulle ske at ramle om ørene på dig eller jer, når krisen indtræffer og investér løbende og systematisk uden at prøve at time markedet. Dét er krisehåndtering.
Hvor meget du skal have sparet op er svært at give et råd om. Det kan være meget individuelt og afhænge af de ordninger og sikkerhedsnet der findes for dig. Er du medlem af en a-kasse, så har du automatisk en pæn forsikring imod arbejdsløshed. Kan du leve på en sten, så er dit behov også ret lavt.
Hvad skal du gøre under en finanskrise
Det sjove ved svaret på spørgsmål om, hvad du skal gøre, når krisen indtræffer, er, at formår du at leve under evne, så skal du faktisk ikke lave noget om.
Er I som familie i stand til at leve på én lønning og spare resten op, så har det ikke nogen indvirkning på dagligdagen, hvis én af jer skulle være så uheldig at blive arbejdsløs. Prøv lige at overveje, hvor vildt det egentlig er. At en af jer mister jobbet, har ingen indvirkning på familiens dagligdag. Hvis ikke det kan give ro i sindet, så ved jeg ikke hvad.
I vil selvfølgelig ikke kunne spare op på samme måde, måske endda slet ikke så længe krisen varer og indtægten er lavere, men familien lider ingen nød.
Er I så til gengæld så priviligerede eller dygtige, at der ingen nedgang er i indtægten, så er finanskriser, set ud fra et økonomisk synspunkt, en gave når det gælder at opbygge rigdom. Aktiverne kommer på tilbud og du har råd til at investere i dem.
Er der en opsparing at gøre med, så kan du følge Warren Buffets gamle råd:
Be fearfull when others are greedy and greedy when others are fearfull
– Warren Buffet
Er der recession og kan du finde ekstra midler at investere for, er det nok et godt tidspunkt.
Nordnets månedsopsparing
Det kan kort oversættes til at investere lidt yderligere, når markedet falder eller er faldet en del. Lad være med at prøve at time bunden, det kan ikke lade sig gøre. Du kan i stedet blot sætte det beløb op, du investerer hver måned. Bruger du Nordnets månedsopsparing, ligesom jeg gør, så sætter du bare det månedlige beløb op og justerer den månedlige overførsel til Nordnet tilsvarende. Det burde ikke tage mere end 5 minutter.
Investerer du blot det samme beløb hver måned, så vil du pr. automatik købe mere ind, når priserne falder, da “prisen pr. aktiv” er faldet. Du får ganske enkelt flere aktier for pengene.
Finanskriser kan være en gave
Når det kommer til økonomisk uafhængighed og det at opbygge en investeringsportefølje er en finanskrise derfor en af de største gaver, du kan få. Det lyder selvfølgelig mærkeligt, men det er fordi, at du er i en fase, vi kunne kalde akkumulering. Du er i gang med at opbygge porteføljen og pengetanken som skal sikre dig økonomisk frihed.
En finanskrise er derfor at anskue som en gave, fordi det populært sagt har den effekt, at aktiverne kommer på tilbud. Du kan få væsentligt flere aktiver for de samme penge og din investeringsportefølje får derfor et boost.
Det er selvfølgelig ikke så pænt at sige den slags højt og du bliver da givetvis heller ikke populær ved at fremføre det synspunkt, men det gør det jo ikke mindre sandt. Er du derfor tidligt på din investeringsrejse og har du godt styr på udgifterne, så er en finanskrise en potentiel kæmpe gave. Det kræver, at du kan blive ved med at have en indtjening, holde udgifterne nede og investere systematisk.
Finanskriserne bliver først et reelt problem for din portefølje idet, du overgår til at skulle bruge af pengene.
Det betyder alt sammen, at når det kommer til investering, så skal du i princippet gøre præcist det samme, hvad end der er tale om økonomisk fremgang eller dyb krise. Du skal investere simpelt.
Har du en risikobalanceret portefølje med obligationer og aktier, vil aktierne typisk falde mere i værdi end obligationerne under en finanskrise. Ved at foretage en rebalancing køber du derfor helt automatisk mere ind af det aktiv, der er faldet mest. En slags intelligent markedstiming.
bogen simpel investering kan du i øvrigt købe hos Saxo.
Alt i alt betyder det i forhold til investering, at styrken i at holde tingene simple er, at du kan gøre præcis det samme uanset, hvordan markedet går og verden ser ud.
Reklame