Shareville – investeringsverdenens svar på Facebook

Er du kunde hos Nordnet, hvilket i øvrigt er gratis, har du også mulighed for at gøre brug af platformen Shareville.

Shareville er et form for socialt medie centreret omkring investering. Det er en platform der gør det muligt at dele sin portefølje af  investeringer, dog ikke størrelsen, med andre brugere. Herudover er det muligt at kommentere og deltage i debatter vedrørende specifikke aktier eller i grupper omhandlende specifikke emner. Det er yderligere muligt at følge andre brugere og deres porteføljer. Det kan være en rigtig god måde at lære mere om enkelte selskaber eller finde andre der investerer på en måde man finder interessant. Eksempelvis kan man ud fra en given aktie filtrere på, hvem af de brugere der har denne i porteføljen, der har haft det højeste afkast over de sidste 3 måneder.

Ønsker du at følge min portefølje på Shareville, er mit brugernavn ‘frinans’.

Her kan du også se de handler jeg har lavet, hvilket afslører, at jeg også har handlet en hel del enkeltaktier, selvom jeg burde sværge til en passiv strategi. Grådighed og hovmod kan ramme alle. Jeg tror ind i mellem også, at jeg har regnet en smart fidus ud stik imod min viden om at det nok ikke forholder sig sådan. Nogle gange holder det stik, andre gange gør det bestemt ikke. Men alle er velkomne til at følge mig, det er nok også med til, at jeg følger strategien om passiv investering mere stringent.

 

Enig eller uenig? Har du et spørgsmål? Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.