Sparindex udbytte 2024

Sparindex udbytte i 2024 er offentliggjort. Der er som altid tale om foreløbige udbytter, da de kan ændre sig. Se hvor meget udbytte du får.

Sparindex udbytte i 2024 er offentliggjort. Der er som altid tale om foreløbige udbytter, da de kan ændre sig. Se hvor meget udbytte du får.


Vi starter ud med oversigten.

Sparindex udbytte 2024

Sparindex skriver, at de endelige udbytter for 2024 nu er offentliggjort.

Tidsplanen er som følger:

  • Sidste handelsdag inkl. udbytte den 1. februar 2024
  • Første handelsdag ekskl. udbytte den 2. februar 2024
  • Udbetaling på investorernes konti den 6. februar 2024

Herunder kan du se den fulde liste med udbytter for 2024.

FondUdbytte
Sparindex Bæredygtige Europa KL1,4
Sparindex Bæredygtige Global KL1,9
Sparindex Bæredygtige Japan KL1,4
Sparindex Bæredygtige USA KL3,4
Sparindex Dow Jones Sustainability World KL11,3
Sparindex Emerging Markets KL3,4
Sparindex Europa Growth KL5,8
Sparindex Europa Small Cap KL4,6
Sparindex Europa Value KL7,0
Sparindex Globale Aktier KL3,0
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL15,0
Sparindex Høj Risiko KL3,7
Sparindex Lav Risiko KL0,1
Sparindex Mellem Risiko KL2,8
Sparindex Nye Obligationsmarkeder1,3
Sparindex OMX C25 KL22,3
Sparindex Stabile Obligationer KL0,0
Sparindex USA Growth KL3,6
Sparindex USA Small Cap KL3,4
Sparindex USA Value KL4,8

Inden vi begynder at regne på, hvor meget udbytte vi skal have og hvad vores strategi skal være for de penge, så lad os lige tage et hurtigt kig på, hvad udbytte er.

Reklame

Styr på risikoen?

Med en gratis investeringsplan fra Norm Invest sikrer du, at dine investeringer passer til dig og din risikoprofil.

✓ Nemt
✓ Hurtigt
✓ Gratis

Hvad er udbytte?

Udbytte er betegnelsen for de penge, en virksomhed kan vælge at udbetale til aktionærerne, så de får del i virksomhedens overskud.

Når du investerer i en fond, som investerer i aktierne på dine vegne, kan den sende de penge videre til dig.

Er der tale om en udbyttebetalende indeksfond, sender den altid pengene videre, for ellers ville den ikke følge indekset.

Hvis du, ligesom jeg, investerer efter principperne for simpel investering, så er det altid interessant, når Sparindex udbetaler udbytte.

Men, hvad skal du så gøre, når du modtager udbyttet?

Skal det automatisk geninvesteres?

Automatisk geninvestering

Når du modtager et udbytte opstår spørgsmålet om, hvad du skal gøre med det? Skal pengene hives ud til forbrug eller skal de geninvesteres?

Sparindex tilbyder muligheden for automatisk geninvestering, hvilket betyder, at pengene bare bliver investeret med samme igen. Det kræver dog, at din bank, børsmægler eller pengeinstitut også tilbyder den løsning.

  • Nordnet giver ikke mulighed for automatisk geninvestering.

Det du kan gøre i stedet, er bare at lade pengene blive investeret igennem månedsopsparingen.

Det betyder, at du ikke skal foretage dig en masse yderligere og du sparer kurtagen.

Det kan være, at du lige skal sætte beløbet for køb på din månedsopsparing op, men det klarer du nok lige.

Lad os se på mit forventede udbytte for 2024.

Mit udbytte

Jeg har to fonde i min portefølje fra Sparindex, som jeg kan modtage et udbytte for.

Det gælder Sparindex globale aktier og Sparindex stabile obligationer. En fond til hver aktivvklasse af henholdsvis aktier og obligationer.

Tjekker vi listen fra starten af indlægget, kan vi se, at jeg får følgende udbytte fra Sparindex i 2024.

  • Sparindex globale aktier: 3,00 kr.
  • Sparindex stabile obligationer 0,0 kr.

Tallene er pr. investeringsbevis, så de skal bare ganges med, hvor mange stk. jeg ejer af hver.

  • Sparindex globale aktier: 8.717
  • Sparindex stabile obligationer: 1.073

Mit samlede udbytte bliver derfor 26.151 kr.

Så er der jo så lige det med skat.

Udbytte efter skat

Når du får udbetalt dit udbytte, skal du lige betale skat af det.

I hvert fald, når det gælder frie midler.

Det sørger din børsmægler eller bank for.

I 2024 er progressionsgrænsen på 61.000 kr., hvilket betyder, at du skal betale 27% skat af afkast under grænsen og 42% på afkast over.

Mit beløb er under, så efter skat får jeg 19.090 kr. udbetalt.

Jeg geninvesterer i øvrigt pengene på min aktiesparekonto.

Det illustrerer også ulempen ved udbytte.

Jeg bliver fattigere den dag, Sparindex udbetaler et udbytte, fordi jeg dermed bliver tvangsbeskattet.

Men der er ikke noget at gøre ved det og det giver ikke mening at græde over spildt mælk udbytte.

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune


Reklame

✔️ Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
✔️ TaxHelper+ Undgå en skatteregning til næste år
✔️ Nordnet – Automagisk investering med månedsopsparingen
✔️ Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs

13 kommentarer til “Sparindex udbytte 2024”

  1. Det undrer mig, at udbyttet pr. aktie kr2,5 holdt op imorgen sidste års udbytte på kr.3,2.

    Umiddelbart tænkte jeg at udbyttet burde være højere grundet et væsentlig bedre aktieår 2023 end 2022🤷‍♂️

    Hvad tænker du om det?

    1. Der er mange faktorer, der hører med til udbyttet.

      Hvor meget udbytte udbetaler de underliggende aktier, hvor meget er der handlet frem og tilbage i fonden og sikkert andre faktorer, jeg ikke engang kender til.

      Så det tænker jeg ingenting om, fordi jeg ikke har en chance for at bedømme det og ikke kan gøre noget ved det.

      /Sune

  2. Hej Sune
    Tak for dit oplæg. Jeg har det meste af min opsparing hos Danske Bank i DI Global Indeks. Men jeg vil gerne investere mine penge hos Nordnet i stedet og gerne i en bedre og billigere global aktiefond. Er Sparindex Globale aktier virkelig den bedste og billigste globale aktiefonde hos Nordnet ifølge dig? Eller er det måske bedre at finde en fond der automatisk geninvesterer?
    Tak!
    Mikkel

    1. Hej,

      Du finder ikke nogle danske globale investeringsforeninger, der er billigere end den fra Danske Invest.

      Der en norsk, registreret i Danmark fra Storebrand, der er billigere, så hvis det er det vigtigste er den måske en mulighed.

      Storebrand alle markeder

      “Er Sparindex Globale aktier virkelig den bedste og billigste globale aktiefonde hos Nordnet ifølge dig?”

      Det er som sagt ikke den billigste. Bare at slynge ud, at det er den bedste, er lidt letkøbt. Mit argument er, at det er den bredeste fond, der findes. Derfor kan man få mest muligt af verdens aktiemarked i én fond, hvilket er simpelt og det er mit mantra, når det kommer til investering.

      “Eller er det måske bedre at finde en fond der automatisk geninvesterer?”

      Øhh… hvis du tænker på én der er akkumulerende, så nej. De beskattes på en anden måde, som for de færreste giver mening. Hvis du tænker på fonde, som automatisk geninvesterer udbyttet, er det lidt ligegyldigt, fordi platformen også skal understøtte det og det gør Nordnet ikke.

      /Sune

  3. Hej Sune,

    Først og fremmest skylder jeg en tak for inspirationen – jeg lyttede til den deltager i podcasten Adfærd og det blev starteskuddet til min investeringsrejse og ikke mindst en langt større opmærksomhed hvor meget jeg selv kan påvirke min økonomi og fremtid ved at tage aktivt stilling til hvordan vi som familie bruger vores ressourcer. Pt. har vi en opsparingsrate på omkring 30% uden at vi synes at vi går glip af noget – vi har egentligt bare undgået livvstilsinflation. Elsker din simple tilgang til noget som andre “investeringsinfluencere” forsøger at gøre super kompliceret. Så tak inspirationen.

    I forhold til de udbyttebetalende fonde så slår det mig først nu at når jeg kigger på fondens performance på Nordnet, fx 3 års vækst så vil den procentuelle stigning være lavere end hvis jeg sammenligner med en akkumulerende fond der tracker samme indeks – er det korrekt forstået?

    Venligst,
    Peter

    1. Sune Bjørn Andersen

      Hej Peter,

      Tak for det. Jeg er glad for, hvis min snak med Morten Münster har været med til at give dig og jer nogle flere muligheder.

      “er det korrekt forstået?”

      Ja.

      Nordnet viser dig en graf for en fond eller aktie minus udbyttet. Ser du samme graf eller tal hos udbyderen af en fond, vil den være anderledes fordi udbyttet er talt med i afkastet og uden at tage højde for skatten på udbyttet, som jo er forskellig fra investor til investor.

      Så hvis du reelt vil sammenligne en udbyttebetalende og en akkumulerende fond, skal du se på dem, hvor udbytte tælles med.

      /Sune

  4. Betaler Nordnet automatisk skatten af dit udbytte for dig? Så du får udbetalt de 19.090 på din bankkonto? Det er jo smart, hvis man ikke skal gøre noget selv, og skatten bliver ordnet af dem.

    1. Sune Bjørn Andersen

      Ja det gør de. Men de kan jo ikke vide, om jeg har en gigantisk investering et andet sted, så det er ikke sikkert, at procenten er den rigtige, hvis jeg samlet set får en aktieindkomst over progressionsgrænsen.

  5. Hej Sune.
    En ting jeg ikke kan gennemskue:
    Hvordan bliver dit samlede udbytte 26.151 kr., når udbytte for obligationer er 0 kr.? (dermed er det alene “Sparindex globale aktier” som du modtager udbytte af.

    Hilsen Henrik

    1. Sune Bjørn Andersen

      Det er fordi, jeg ikke havde fået opdateret tallet for den enkelte fond nede i min udregning, men kun i tabellen. Jeg modtager 3,00 kr. pr. aktie, ikke 2,50 kr.

  6. Hej Sune,

    Tak for en god artikel. Har jeg forstået dette korrekt vedr. udbytte og skat på
    Sparindex Globale Aktier KL på Nordnet månedsopsparing:

    Fonden betaler udbytte til mit aktiedepot
    Nordnet trækker selv skatten og indbetaler beløbet på min Nordnet bankkonto
    Jeg gør ikke selv andet end evt. at forhøje månedsopsparing eller lade den være.
    Skal jeg selv oplyse noget til Skat?

    Kan det ske at udbyttet bliver negativt?

    1. Sune Bjørn Andersen

      “Fonden betaler udbytte til mit aktiedepot”

      Ja. (Men det har ikke noget med månedsopsparingen at gøre. Den er ligegyldig i den her sammenhæng)

      “Nordnet trækker selv skatten og indbetaler beløbet på min Nordnet bankkonto”

      Nej. Nordnet trækker skatten og indbetaler beløbet til SKAT. Om det er det rigtige beløb samlet set, kan Nordnet ikke vide. Du kan jo have 100 millioner investeret hos Saxo Bank uden, at Nordnet ved det.

      “Jeg gør ikke selv andet end evt. at forhøje månedsopsparing eller lade den være.”

      Det bestemmer du selv.

      “Skal jeg selv oplyse noget til Skat?”

      Ikke nødvendigvis. Du skal tjekke på årsopgørelsen, at beløbet er korrekt.

      “Kan det ske at udbyttet bliver negativt?”

      Nej.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.