Sparindex USA growth

Sparindex USA growth er en meget populær indeksfond. Det er ikke uden grund, da afkastet har været meget højt de seneste år.

Sparindex USA growth er en meget populær indeksfond. Det er ikke uden grund, da afkastet har været meget højt de seneste år.

Amerikanske aktier

Sparindex USA growth er en investering i amerikanske aktier og kun dem.

Det betyder alt andet lige, at risikoen bliver koncentreret på ét land i én region og i særlig grad på én sektor.

Sidstnævnte vender vi tilbage til lige om lidt.

Men USA er verdens navle, når det gælder aktier, og fylder omkring 60 pct. af verdens aktiemarked. Så du får stadig noget spredning i dine investeringer.

Pr. 30.06.2024 bestod fonden af 214 aktier, hvilket er væsentligt færre end de omkring 2.000 aktier, du eksempelvis får i Sparindex globale aktier.

Det er også værd at bemærke, at der her kun er tale om vækstaktier.

Reklame

Norm Invest

Norm Invest gør investering:
👉 Nemt
👉 Billigt
👉 Enkelt

Norm - Nem investering

Vækstaktier

Sparindex USA growth følger de amerikanske vækstaktier i form af indekset MSCI US Growth.

Når det gælder amerikanske vækstaktier, får du en klar overvægt af aktier fra it-sektoren.

Omkring halvdelen af de amerikanske vækstaktier er it-aktier.

Det betyder også, at du skal kunne klare stor volatilitet, da disse aktier bevæger sig hurtigt, både når det går opad og når de falder igen.

Højt at flyve, dybt at falde.

Siden finanskrisen har de amerikanske vækstaktier nærmest fejet alle andre af bordet og slået de fleste børsrekorder, hvilket tiltrækker mange investorer, især de nye.

Sparindex USA growth udbytte

Sparindex USA growth udbetaler årligt et udbytte.

Hvor meget udbyttet bliver på, kan ingen spå om, da der er mange faktorer i spil.

Udbytte 2024

Sparindex USA growth udbetalte 3,6 kr. pr. aktiebevis i 2024.

Men fonden har en historik med store udbytter.

Udbyttehistorik

Herunder kan du se de seneste fem års udbytter.

  • 2020: 8,4 kr.
  • 2021: 11,2 kr.
  • 2022: 40,9 kr. 
  • 2023: 20,3 kr. 
  • 2024: 3,6 kr.

Men hvad med afkastet?

Sparindex USA growth afkast

Sparindex USA growth har givet et utroligt højt afkast de seneste år.

  • 2015: 14,91 pct.
  • 2016: 8,28 pct.
  • 2017: 12,89 pct.
  • 2018: 2,60 pct.
  • 2019: 39,13 pct.
  • 2020: 30,77 pct.
  • 2021: 34,82 pct.
  • 2022: -28,01 pct.
  • 2023: 41,39 pct.

Husk på, at Historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast. 

Der er ingen, der kan vide, om det fortsætter.

2024 er dog fortsat i samme rille.

Husk også på, at du ikke kan time markedet. De -28 pct. i 2022 er derfor en del af gamet, hvis du vil investere i sådan en fond.

Sparindex USA growth omkostninger

Sparindex USA growth har løbende administrative omkostninger på 0,5 pct.

Noget af det vigtigste, når det gælder investering, er omkostningerne.

Her gælder det, at billigt er godt.

Jo lavere dine omkostninger er, jo større bliver dit afkast.

Omkostningerne til denne fond ligger godt i tråd med andre billige danske indeksfonde.

Sparindex USA growth beskatning

Sparindex USA growth beskattes forskelligt, afhængigt af, hvilken kontotype du køber fonden til.

Aktiedepot

Investerer du fra et aktiedepot, beskattes fondes som aktieindkomst og efter realisationsprincippet. Det betyder 27% af udbyttet og gevinst ved salg op til progressionsgrænsen og 42% på alt derover. 

Progressionsgrænsen er på 61.000 kr. i 2024, men sættes op til 80.000 kr. i 2025. 

Satserne justeres hvert år, men har fået et ekstra skub i 2025.

Er du gift, er satserne det dobbelte for jer tilsammen som par. Du kan derfor udnytte din ægtefælles progressionsgrænse, hvis det kun er den ene af jer, der investerer.

Aktiesparekonto

Køber du Sparindex USA growth til din aktiesparekonto beskattes den ligesom alt andet på aktiesparekontoen med 17% om året efter lagerprincippet.

Det kan derfor give god mere mening at se mod en endnu billigere ETF til aktiesparekontoen og spare på omkostningerne.

Pension

Investerer du i Sparindex USA growth på din pension beskattes fonden med PAL-skat, ligesom alt andet på en pension.

Der er tale om 15,3% om året efter lagerprincippet.

Derfor giver det ligeledes god mening at se efter en billigere ETF på din pension, hvis du gerne vil have et fokus på amerikanske vækstaktier.

Sparindex USA growth risiko

Sparindex USA growth har en risiko i den højere ende og scorer 5 ud af 7.

I Danmark bruger vi et pointsystem til at indikere risikoprofilen på en fond.

Skalaen går fra 1-7.

Der findes kun én fond med den lavest mulige risiko på 1, hvilket er fairrente.

Med en risikoindikator på 5 anbefales det, at du som investor minimum har en tidshorisont på 5 år.

Nordnets månedsopsparing

Sparindex USA growth er tilgængelig på Nordnets månedsopsparing, hvilket betyder to ting.

  • Du kan spare kurtagen væk
  • Automatisk investering

For det første kan du spare kurtagen væk og dermed fjerne nogle af omkostningerne ved en investering i fonden.

Lækkert.

For det andet kan du sætte dine investeringer i system, så du køber ind i fonden hver måned helt automatisk.

Også smart.

Sparindex

Sparindex er en del af Sparinvest-koncernen, som er en international kapitalforvalter og uafhængig udbyder af opsparingsprodukter. 

Sparinvest blev grundlagt tilbage i 1968 og er ejet af en bred kreds af pengeinstitutter, men Nykredit sidder på den største ejerandel. 

Allerede i 2001 var Sparindex de første i Danmark til at specialisere sig i indeksinvestering. 

I dag tilbyder de et børsnoteret indeksunivers, som er blandt Danmarks største, med både enkelt-fonde og blandede fonde. 

Blandt de mest populære fonde er DJSI, C25, globale aktier og altså dagens hovedperson Sparindex USA growth.

Ejer du Sparindex USA growth Sune?

Nej.

Jeg investerer ikke i Sparindex USA growth.

Det skal dog lige siges, at det har jeg gjort på et tidspunkt i løbet af de første år som investor, da jeg troede, at det gav mening at jagte et større afkast.

Men jeg blev klogere.

Når det gælder aktier, investerer jeg kun i én fond på hvert af mine depoter.

Jeg bruger sparindex globale aktier til mit aktiedepot og iShares ACWI til min aktiesparekonto og aldersopsparing.

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune

Reklame

👉 Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
👉 Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs
👉 TaxHelper+ Undgå en skatteregning til næste år
👉 Nordnet – Automagisk investering med månedsopsparingen
👉 YouGov – Din mening er penge værd
👉 Freedom24 – Stort udvalg af aktier til lave priser

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.