Aldersopsparing Frinans

Min aldersopsparing og hvorfor jeg har en

En aldersopsparing er en lidt ukendt pensionstype. Jeg har en aldersopsparing og den skal vi blive klogere på i dette indlæg.

🎬 YouTube

Pension er bestemt ikke det, jeg har gjort mest ud af at beskæftige mig med af naturlige årsager.

For det første er mit mål økonomisk uafhængighed og her kan en traditionel pensionsopsparing ikke direkte bruges. Det vender vi tilbage til.

For det andet har jeg en totalt låst arbejdsmarkedspension igennem mit arbejde.

Låst på den måde, at jeg ikke selv kan vælge, hvad den skal investeres i og jeg kan, så vidt jeg har kunnet finde frem til, heller ikke få den overført til en ordning et andet sted. Så den er vist så låst, som det kan lade sig gøre.

  • Længe leve den danske model! 🇩🇰

En traditionel pensionsordning er lidt en mærkelig konstruktion. Det er op til politikkerne, hvornår du må få adgang til den, selvom det er dig, der har tjent pengene. I min optik er det lidt det samme, der gør sig gældende som med feriepenge.

Det socialdemokratiske formynderparadigme stoler ikke på, at du kan eller bør bestemme selv, derfor bestemmer de for dig.

Lad os se lidt på pensionens rolle.

🤷‍♂️ Ingen direkte effekt på FIRE

Når jeg skriver, at en pension ikke direkte kan bruges, når det gælder FIRE, så er det med afsæt i, at formålet er at gå på “pension” før den officielle pensionsalder. Her kan pensionsopsparingen altså ikke bidrage økonomisk, da den ikke kan udbetales før tid.

Det er så lidt en sandhed med modifikationer, for nogle pensioner kan godt udbetales før tid, afhængigt af den aftale du har. Nogle kan få udbetalinger op til 5 år før den statsbestemte pensionsalder. Det ser vi bort fra her, da der kan være stor individuel forskel.

Så ingen direkte hjælp fra pensionen.

  • Men er der så en indirekte effekt?

Her ville det være trist, hvis jeg bare skrev “nej”.

Men det er heldigvis ikke tilfældet, for der er en effekt.

Aldersopsparing domino effekt

🔥 Den indirekte effekt på FIRE

En af de regnemodeller vi i FIRE-miljøet er glade for at bruge, går under overskriften 4% reglen. Du kan med meget stor sandsynlighed trække 4% ud af din portefølje hvert år i 30 år.

Det er det, der giver muligheden for at gange dit årlige behov i forhold til udgifter med 25.

100.000 kr. til forbrug x 25 = 2.500.000 kr.

Betragter vi 4% reglen mere som en overskrift for det at modellere udfald, sandsynlighed og årrække, så ved vi, at der ikke er tale om en endegyldig sandhed, men en rettesnor. En rettesnor som i højere grad er et skema for sandsynlighed med at lykkes baseret på forskellige input.

3%4%5%
75% Aktier   
15 år100%100%100%
20 år100%100%95%
25 år100%100%84%
30 år100%98%78%
35 år100%93%69%
40 år100%92%66%
50% Aktier   
15 år100%100%100%
20 år100%100%99%
25 år100%100%85%
30 år100%🙋‍♂️ 100%70%
35 år100%97%59%
40 år100%87%45%

Udpluk fra indlægget om 4% reglen.

I skemaet ser du sandsynligheden for at lykkes med at trække x antal procent ud af porteføljen om året, korrigeret for inflation, ved en portefølje bestående af henholdsvis 75% aktier og 50% aktier. X antal procent ses øverst med 3%, 4% & 5%. Den del af porteføljen, der ikke består af aktier, er bredt investeret i obligationer. Det hele bygger på historiske data.

  • Jeg har indsat 🙋‍♂️ ved den klassiske 4% regel.

Som det fremgår af tabellen falder sandsynligheden for at lykkes, jo mere du beslutter dig for at trække ud af porteføljen hvert år. Bliver vi i nærheden af den klassiske 4% regel, så kan vi se, at den har en 100% sandsynlighed her, men rykker vi en plads til højre og trækker 5% ud hvert år henover 30 år, så falder sandsynligheden til 70%.

👴 Hvor mange år på pension?

Mange af os der ønsker en “tidlig pension”, skal dog nok have pengene til at række væsentligt længere end 30 år.

  • Det en pensionsordning kan gøre i forhold til FIRE er at hjælpe os med at tage risiko.

Da pensionen sørger for, at der enten kommer en ekstra udbetaling om måneden eller et stort engangsbeløb, så er konsekvensen ved at påtage sig mere risiko i forbindelse med at kvitte jobmarkedet tidligt i livet mindre.

Går du på tidlig pension som 40 årig og kan se frem til en pæn månedlig udbetaling som 70 årig, så er det måske kun de 30 år din investeringsportefølje skal dække. Det kan også være, at du er villig til at påtage dig lidt mere risiko, da du ved, at der kommer en indtægt igen senere.

Måske hedder det så 5% om året og 75% i aktier med en historisk sandsynlighed på 78%.

Behovet på de 100.000 kr. bliver dermed til en portefølje på:

100.000 kr. til forbrug x 20 = 2.000.000 kr.

Der blev lige barberet en halv million af.

Aldersopsparing med risiko

Den indirekte effekt er altså, at med en “sikker” indtægt senere i livet, kan det hjælpe os til at påtage os lidt mere risiko tidligere i livet. Det kan være med til at forkorte vejen til økonomisk uafhængighed.

🥸 Hvad er en aldersopsparing

En aldersopsparing er en type pensionsordning, som desværre efterhånden er blevet udvandet ret så kraftigt. Noget kunne tyde på, at man fra politisk hold ikke er så vild med ordningen.

  • Det er et pensionsprodukt, hvor pengene bliver udbetalt på én gang.

Det giver en større frihed i forhold til, hvordan pengene skal bruges og hvornår.

I forhold til at spare op i frie midler, er skatten væsentligt lavere. På en aldersopsparing beskattes du som med andre pensionsordninger igennem det, der hedder PAL skat. Den er på 15.3% om året som lagerbeskatning.

Du bliver ikke beskattet ved udbetalingen, da der ikke er nogle fradrag for indbetalingerne. Vokser din aldersopsparing til 1.000.000 kr. får du altså 1.000.000 kr. udbetalt.

I 2021 kan du desværre kun indbetale 5.400 kr. på en aldersopsparing. Beløbet stiger en smule hvert år.

Ratepension vs. Aldersopsparing

🥊 Ratepension vs. Aldersopsparing

De store forskelle på en aldersopsparing og en ratepension er derfor, at ratepensionen beskattes ved udbetaling, det gør aldersopsparingen ikke. Med en ratepension kan det siges, at skatten udskydes til pensionen. Indbetalinger til en ratepension kan i et vist omfang trækkes fra i form af fradrag, det kan du ikke med en aldersopsparing. En ratepension udbetales i rater, en aldersopsparing udbetales på én gang.

Mig bekendt kan udbetalinger fra en aldersopsparing ikke modsvares i offentlige ydelser, hvilket er et godt argument for at have en aldersopsparing, men det må du ikke lige hænge mig op på. Det har jeg ikke undersøgt ret grundigt.

🙋‍♂️ Min aldersopsparing

Jeg har som bekendt tænkt mig at kvitte det almindelige jobmarked relativt tidligt i livet. Det betyder, at jeg ikke kommer til at have en fast arbejdsmarkedspension, der kan stå og vokse sig stor med faste månedlige bidrag indtil den dag, at politikerne på Christiansborg allernådigst giver mig lov til at gå på pension.

Da jeg synes, at en pensionsordning med lavere skat end mine frie midler er en god idé til at hjælpe mig til at tage lidt mere risiko, har jeg derfor en aldersopsparing. Det er også en måde for mig at opbygge en mindre pension udenom arbejdsmarkedet.

Til at starte med investerede jeg faktisk bare i Sparindex Globale Aktier, da jeg synes, at det er så dejligt simpelt kun at skulle forholde sig til én fond på tværs af alle porteføljer.

🚀 Et skifte til en ETF

Nu er jeg gået over til en ETF, der har langt lavere omkostninger. ETFen følger stort set det samme indeks, verdensindekset i form af ACWI.

De følger begge ACWI, men den danske fond fra Sparindex er lidt mere diversificeret, fordi den følger ACWI IMI, som inkluderer små selskaber.

Det er i princippet underordnet for mig. Jeg ønsker egentlig bare, at de følger verdensindekset, som både inkluderer developed markets og emerging markets. På den måde er hele verden inkluderet.

ETFen handles på den tyske børs og der er derfor flere omkostninger forbundet med at købe den, men mon ikke det opvejes over mange år med de lavere omkostninger.

  • Grundet handelsomkostninger køber jeg én gang om året.

Det betyder, at jeg i starten af januar overfører det maksimale beløb jeg må til aldersopsparingen. Så lader jeg pengene stå til, at PAL-skatten trækkes i midten af januar og herefter køber jeg en portion af IUSQ til aldersopsparingen.

Det er det.

Aldersopsparing er nemt

🤑 Hvad kan det blive til?

Lad os prøve at regne lidt på, hvad sådan en investering kan blive til.

Vi går ud fra et årligt afkast på 7%, som er det historiske afkast på aktier efter inflation. På den måde kan vi sammenligne værdien med nutiden.

Vi går ud fra, at beløbet jeg må sætte ind stiger med 100 kr. om året. Det har været tilfældet de sidste par år. Om det er en realistisk antagelse, har jeg ingen anelse om.

Derudover fratrækker vi 100 kr. til handelsomkostninger hvert år.

Lad os lege med, at den bliver udbetalt, når jeg bliver 74 år gammel, som vist er dér, det ser ud til, at jeg må gå på pension.

Hvad tror du den når at vokse til?

AlderIndskudVærdi
355,40016,000
365,50023,005
375,60030,607
385,70038,849
395,80047,774
405,90057,431
416,00067,872
426,10079,150
436,20091,324
446,300104,458
456,400118,618
466,500133,876
476,600150,310
486,700168,000
496,800187,036
506,900207,512
517,000229,528
527,100253,191
537,200278,619
547,300305,933
557,400335,267
567,500366,760
577,600400,565
587,700436,844
597,800475,769
607,900517,526
618,000562,313
628,100610,342
638,200661,840
648,300717,049
658,400776,231
668,500839,662
678,600907,640
688,700980,484
698,8001,058,534
708,9001,142,154
719,0001,231,735
729,1001,327,694
739,2001,430,476
749,3001,540,560

Ja, du er færdig med at scrolle nu 🙂

1.540.560 kr.

Renters rente er en magisk ting. Porteføljen kan altså nå at vokse til over halvanden million. Det er ikke småpenge og garanteret væsentligt mere, end du havde troet det ville blive til, da du læste, hvor lidt det var muligt at indbetale.

Så det er altså min aldersopsparing og grunden til, at jeg har en.

Har du en aldersopsparing?

Reklamelink

  • 🤖 NORD.investments – Simpel investeringsrobot
  • 💡 GoSwitch – Spar penge på din elregning
  • 🏡 Kameo – Dansk platform til ejendomsinvestering
  • 💵 Coinbase – Simpel app til Bitcoins. Få 10$ i Bitcoin.
  • 💸 Tax Helper – Få penge tilbage i skat på kun 15 min.
  • 👷‍♂️ Findforsikring – Spar penge på dine forsikringer

18 kommentarer til “Min aldersopsparing og hvorfor jeg har en”

  1. Aldersopsparing kan godt blive udbetalt i “rater”
    Nordnet tager så lige 1700kr pr udbetaling..

  2. Hej Sune. Tak for et godt indlæg. Hvad er årsagen til, at du ikke har aldersopsparing gennem pensionsindbetalinger via arbejdsgiver? Omkostninger til pensionsselskabet? Har du tvungen egenindbetaling på pension (hvis man må spørge om dette)? Har du haft et indlæg om topskat-besparelser ved egenindbetaling pension (arbejdsgiver eller egen-forvaltet pension). På forhånd tak og venlig hilsen Fie.

    1. Hej Fie,

      “Hvad er årsagen til, at du ikke har aldersopsparing gennem pensionsindbetalinger via arbejdsgiver?”
      Jeg tror ikke, at det er en mulighed for mig. Men helt ærligt ved jeg det ikke. Jeg kunne aldrig finde på, at lade nogle andre forvalte mine penge, hvis jeg selv har muligheden.

      “Har du tvungen egenindbetaling på pension (hvis man må spørge om dette)?”
      Ja, jeg er offentligt ansat, så jeg kan hverken vælge beløb, pensionsselskab eller hvordan det skal investeres.

      “Har du haft et indlæg om topskat-besparelser ved egenindbetaling pension (arbejdsgiver eller egen-forvaltet pension).”
      Nej, det har jeg ikke. Jeg betaler ikke selv topskat… endnu i hvert fald, så det har ikke været personligt aktuelt endnu.

      /Sune

  3. Line Dannevang

    Hej Sune, tak for et godt indlæg! Ved du om, man skal gøre noget i forhold til sin forskudsopgørelse, hvis man vil starte en aldersopsparing? På SKAT’s hjemmeside står der noget om felt 347, men jeg synes det er svært at gennemskue om det også gælder, når der er tale om penge, der allerede er betalt SKAT af som spares op. Har du gjort noget? Mange hilsner Line

    1. Hej Line,

      Nej, det er ikke noget jeg ved med 100% sandsynlighed. Men jeg kan ikke se, hvorfor man skulle skrive noget med den type pension på forskudsopgørelsen, for det har jo ikke nogen effekt på skatten, da der ikke er noget fradrag.

      /Sune

  4. Kære Sune

    Tak for endnu et godt indlæg! Jeg har selv danset lidt rundt om en aldersopsparing i en del år efterhånden, men dette indlæg og den fine tabel endte med at være udslagsgivende.

    Jeg har oprettet aldersopsparingen inde på Nordnet, men synes ikke, jeg kan finde ETF’en eller fonden fra Sparindex. Er det mig, der er helt galt på den, eller har du måske oprettet din et andet sted?

    Jeg tænkte også på, om du ved noget om, hvorvidt der kan blive problemer med beskatningen før, eller når du skal have pengene ud. Jeg har bevidst ikke rørt ved ETF’er før, da beskatningen forvirrer mig på et højere niveau. Altså dobbeltbeskatning etc. Måske du kan kaste lidt lys over dine bevæggrunde for denne ETF?

    Dbh
    Henrik

    1. Hej Henrik,

      Jeg har min aldersopsparing på Nordnet, så du burde kunne finde dem der.

      Vil du finde fonden fra Sparindex, så søg på SPVIGAKL.

      Vil du finde ETFen kan du søge på IUSQ.

      “Jeg tænkte også på, om du ved noget om, hvorvidt der kan blive problemer med beskatningen før, eller når du skal have pengene ud.”

      Jeg ved ikke, hvad du tænker på med problemer her? Med en pension betaler man PAL-skat en gang årligt i januar efter lagerbeskatningsprincippet og det er det. Der er ikke andet. Så hvad for nogle problemer det skulle være, kan jeg ikke lige tænke mig til.

      “Altså dobbeltbeskatning etc.”

      Der er ikke nogen dobbeltbeskatning her. Måske af de underliggende aktiver, men i så fald er det noget fonden tager sig af. Det er noget af de du betaler for ved at have fonden. At de klarer alt den slags.

      “Måske du kan kaste lidt lys over dine bevæggrunde for denne ETF?”

      Min bevæggrund er ekstremt simpel. Jeg er kun ude efter at finde en fond, der dækker det bredest mulige verdensindeks billigst muligt. Verdensindekset her er ACWI. Med frie midler er det Sparindex Globale Aktier. Med en pension, hvor alt lagerbeskattes, kan det gøres billigere med en ETF. Derfor gælder det for mig at finde en billig en billig ETF der dækker ACWI. Det er den fond med tickerkoden IUSQ svaret på.

      Det er det.

      /Sune

  5. Kære Sune

    Tak for et rigtig godt og uddybende svar! Jeg må lige steppe mit gamE op ift, at finde de fonde derinde 🙂

    Ift. skatteproblemerne så synes jeg at have læst, at man bliver beskattet i det land, hvor ETF’en har hjemsted. Altså vil man potentielt set først blive beskattet i eksempelvis Tyskland og efterfølgende i Danmark, hvorefter man så skal hjemsøge dobbeltbeskatningen. Giver det mening? Og jeg så forresten lige, at den ETF du køber, har hjemsted i Irland, hvor der ikke er skat på ETF’er, så det burde jo under alle omstændigheder ikke være noget problem.

    Jeg har lige et tillægsspørgsmål: Du skriver i indlægget at “Det betyder, at jeg i starten af januar overfører det maksimale beløb jeg må til aldersopsparingen. Så lader jeg pengene stå til, at PAL-skatten trækkes i midten af januar og herefter køber jeg en portion af IUSQ til aldersopsparingen.”

    Vil ovenstående sige, at du overfører eksempelvis 5400 kroner til kontoen, lader PAL-skatten blive trukket og så køber for resten af midlerne? I så fald ender du vel med at købe for mindre end de tilladte 5400 kroner.? Eller hvordan?

    Jeg undskylder på forhånd min lidt store forvirring.

    Dbh
    Henrik

    1. Hej,

      “Og jeg så forresten lige, at den ETF du køber, har hjemsted i Irland, hvor der ikke er skat på ETF’er, så det burde jo under alle omstændigheder ikke være noget problem.”

      – Lige præcis derfor, at ETFer fra iShares er gode. Der er nemlig ingen dobbeltbeskatning med hjemsted i Irland.

      “I så fald ender du vel med at købe for mindre end de tilladte 5400 kroner.?”

      – Ja

      /Sune

  6. Hej Sune,

    Tak for din gennemgang!

    Det, der afholder mig fra at starte en aldersopsparing, er, at jeg grundet renters rente-effekten i årene lige inden pensionsalderen kommer til at betale voldsomme beløb i PAL-skat. Årligt skal der jo til sidst henlægges 10.000-15.000 kr. bare til PAL-skat.

    En fuld indbetaling til aldersopsparingen hvert år med start som 30-årig og ufaglært er nok i sidste ende ikke så holdbart 🙁

    1. Hej Chris,

      Du kan betale PAL skatten med afkast fra depotet, så det betyder jo ikke nødvendigvis, at du skal have penge op af lommen andetstedsfra.

      /Sune

  7. Andreas Bergh

    Hej Frinans.

    Interessant artikel. Har du oprettet din aldersopsparing gennem Nordnet eller din almindelige bank?

    Andreas 🙂

  8. Hej Sune

    Tak for en god hjemmeside. 🙂

    Jeg er lidt i tvivl om din beregning, hvor opsparingen ender med 1.540.560 kroner. Er det fordi du har den præmis, at du betaler PAL skatten på anden vis end med afkast fra opsparingen? Hvis du løbende trækker noget fra afkastet, som skal bruges til at betale PAL skatten og dermed ikke kan geninvesteres, er opsparingen til sidst så ikke betydeligt lavere?

    DBH, Søren

    1. Hej Søren,

      Det er vist bare mig, der har glemt at tage højde for skat. Det kan være indlægget skal opfriskes lidt på et tidspunkt.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.