Måneden der gik december Frinans

Måneden der gik december 2020

December måned er gået og selvom du for nyligt har læst om året der gik, er det blevet tid til en månedsopdatering.

Flugten fra hamsterhjulet og jagten på økonomisk uafhængighed fortsætter ufortrødent. Det er blevet tid til at se på, hvordan det er gået i december.

🎬 YouTube

🎅 December

December er en på mange måder mærkelig måned, specielt for en som mig, der grundlæggende ikke interesserer sig synderligt for forbrug og ting.

Forbrug og ting er der meget af i december.

Jeg har en hustru, der er svært begejstret for julemåneden og det stiller jo lidt krav til hendes mand. Jeg kan ikke bare sidde og være en sur mand, når nu denne måned betyder meget for hende.

Så jeg prøver, så godt jeg kan at mønstre al den entusiasme for den her lidt absurde måned, jeg kan. Jeg prøver at sætte ekstra stor pris på nogle af de ting ved måneden, som jeg egentlig godt kan lide.

Risengrød til aftensmad hver søndag. Den første gang er mærkbart bedre end den fjerde. Masser af småkager. Jeg har en sød tand, så det kan jeg godt blive begejstret for. Nogle år er der sne, det er jeg ret vild med. På den front har de seneste år været lidt en skuffelse.

Men jeg har det sgu lidt svært, med alle de gaver der skal købes og gives og modtages. Det er jeg egentlig lidt imod, men jeg har accepteret, at det er sådan, det er, hvis jeg vil være en del af et fællesskab, hvor det er en af spillereglerne.

Jeg har ladet mig inspirere lidt af Sun Tzu, ham med bogen The Art of war:

He will win who knows when to fight and when not to fight.

Sun(e) Tzu 😆

På dansk kender vi det under det gamle mundheld: “Vælg dine kampe med omhu.”

Jul og traditioner heromkring er ikke en kamp, jeg vælger.

Jeg har også fået en ny legekammerat, der hedder Morten. Det kommer du til at høre mere til her i 2021.

Jeg har også lavet et gratis print-out, så du kan holde styr på investeringerne på vej mod din første million.

🎁 Content

Der er selvfølgelig også blevet produceret lidt forskelligt content. Så her følger en oversigt over dels blogindlæg og dels videoer, så du ikke går glip af noget.

📖 Blogindlæg

🎬 YouTube-videoer

🕊 Frinans

Der har været lidt færre besøg på frinans.dk i december end tilfældet var med november. Jeg ved selvfølgelig ikke hvorfor, men jeg synes ikke, at det er så mærkeligt, at I har mange andre ting at tænke på i december end økonomisk uafhængighed.

Herunder kan du se diverse besøgstal og udviklingen siden sidste måned:

Besøg på frinans.dk25.728 -6.757
Besøgende på frinans.dk10.321 -3.512
Views på YouTube15.400 -300
Watch time (hours)1.900 -100

YouTube går stille og roligt fremad, men jeg har ikke kunnet vise reklamer på frinans.dk i det meste af december måned. Jeg fik en mail, der blev indledt sådan her:

We recently identified invalid traffic concerns in your AdSense account. As a result, we have introduced an ad serving limit on your account. We will automatically review and update this limit as we continue to monitor your traffic.

Jeg har ikke foretaget mig noget, jeg ikke må, så jeg ved ikke, hvad der skulle være galt. Jeg har ingen mulighed for at finde ud af mere og har bare måtte vente på, at Google gør, hvad de nu engang skal gøre. Det er ikke fordi, at jeg tjener mange penge på de reklamer, men det er bare lidt frustrerende ikke at kunne gøre noget ved det.

Det blev ophævet omkring juletid.

Derudover har jeg fået et samarbejde med Mybanker, hvilket jeg er rigtig spændt på. Jeg har tidligere brugt nogle af deres sammenligninger og synes de har et rigtig godt produkt, så jeg er da stolt over, at de gerne vil samarbejde med mig. Jeg har tilføjet mine links til toolbox, men du kan også se dem her:

Reklamelinks

  • Skift bank: Primært egnet til dig der skal finansiere et boligkøb, gerne vil have gennemgået nuværende boligprodukter, eller er utilfreds med din nuværende bank eller rådgiver.
  • Samlelån: En service hvor du indtaster dine oplysninger og får skræddersyede tilbud på at samle dine lån. Dette er henvendt til personer med flere lån, der dels har svært ved at beholde overblikket og dels betaler for meget på de enkelte lån. 
  • Sammenlign opsparing: Sammenligning af de annoncerende udbydere der tilbyder en rente på indlån. Pt. er der næsten negative renter i alle banker i Danmark, så du vil se at listen kun indeholder 1 udbyder.
  • Sammenlign forbrugslån: Sammenligning af annoncerende forbrugslånsudbydere. De er screenet af Mybanker for at sortere de kviklåns-virksomheder fra, de ikke kan stå inde for.
  • Sammenlign billån: Sammenligning af annoncerende billånsudbydere, så du kan finde det bedste lån til din fremtidige bil.

Jeg gætter på, at der kommer til at være mange, der søger efter måder at placere opsparing og styre uden om negative renter i år.

💰 Indtægter

Indtægterne for december måned har set således ud:

IndtægtskildeBeløb
Løn, Sune43.000 kr.
Løn, Katrine32.000 kr.
Indtægt, Frinans4.300 kr.
Samlet indtægt79.300 kr.

Tallene er brutto (før skat)

Standarden ændrer sig dog næste år, idet Katrine har fået nyt job. Udover, at det lyder vanvittigt spændende, så er lønnen også højere. Hun får nemlig en indtægt på 38.000 kr. om måneden. Hun har fart på, så der går sikkert ikke længe, før hun overhaler mig. Det synes jeg selvfølgelig, bare er fedt.

Det vigtigste er dog naturligvis, at det er nogle spændende opgaver og et job hun glæder sig meget til at starte på.

Hun er sgu sej!

Vi må se, hvad Frinans kommer til at kaste af sig i 2021. Det er meget svært at gætte på forhånd.

💸 Forbrug

Herunder kan du se, hvordan forbruget har fordelt sig i december:

KategoriForbrug
Husleje + forbrug + internet14.087 kr.
Dagligvarer3.154 kr.
Diverse forsikringer1.351 kr.
Restaurant og lignende0 kr.
Abonnementer565 kr.
Transport275 kr.
Diverse581 kr.
Lommepenge – Sune1.500 kr.
Lommepenge – Katrine1.500 kr.
I alt23.013 kr.

Jeg tror, at jeg skal have justeret kategorierne lidt frem mod næste år. Jeg må lige indkalde til et lokalt møde her på matriklen med min bedre halvdel, så vi kan lave nogle kategorier, der giver god mening og lægge et budget for forbruget.

📈 Investering

Vi har samlet investeret 30.000 kr. i starten af december måned. Vanen tro er det sket i henhold til simpel investering igennem Nordnets månedsopsparing.

Vores samlede investeringer fordeler sig på to fonde, én til aktier og én til obligationer. Du kan se porteføljen herunder samt de to fonde, vi investerer i og værdien d. 1. januar:

FondVærdi
Sparindex Globale Aktier983.000 kr.
Sparindex Stabile Obligationer214.000 kr.
Samlet portefølje1.197.000 kr.

I december måned er porteføljen steget med 10.000 kr. udover de 30.000 kr. der er blevet indskudt. Det betyder, at afkastet for december måned var på 1.07%.

Med en samlet værdi på 1.197.000 kr. kan porteføljen baseret på 4% reglen givet en passiv årlig indtægt på 47.880 kr.

🥳 Min første million

Der skulle måske have stået din første million.

Jeg har lavet et lille print-out, du kan hente gratis i kaffeshoppen.

Tanken er, at du kan tracke din vej til den første million. Farv et felt hver gang porteføljen er vokset med 1.000 kr.

Når du alle felterne igennem, er du millionær.

Tillykke 🥳

Min første million Frinans

Når du farver det sidste felt, er det obligatorisk lige at fejre det og klappe dig selv på skulderen!

Hvorfor lige en million? Det bliver man jo ikke økonomisk uafhængig af?

Der er et eller andet mytisk over det med den første million og det at blive en del af millionærklubben.

Hvordan er din måned gået? Har du et spørgsmål til noget af det, jeg har gennemgået? Skriv gerne en kommentar!

Reklamelink

  • 🤖 NORD.investments – Simpel investeringsrobot
  • 💡 GoSwitch – Spar penge på din elregning
  • 🏡 Kameo – Dansk platform til ejendomsinvestering
  • 💵 Coinbase – Simpel app til Bitcoins. Få 10$ i Bitcoin.
  • 💸 Tax Helper – Få penge tilbage i skat på kun 15 min.
  • 👷‍♂️ Findforsikring – Spar penge på dine forsikringer

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.